Tilmelding af ledsagere
Tilmelding af ledsagere til LKB-Cupppen
Forældre og søskende m.v., som ønsker at rejse med til LKB-Cuppen, skal tilmelde sig på blanketten "Tilmelding af ledsagere".
Hent blanketten "Tilmelding af ledsagere" i Word-format
Den udfyldte blanket kan sendes til os pr. brev, fax eller som et elektronisk dokument vedhæftet en e-mail.
Vi fremsender en bekræftelse og senere en faktura.
Ledsagere har følgende indkvarteringsmuligheder:
A. Camping
Der overnattes i egen eller lejet campingvogn på en plads tæt ved stævnecentrum i Gistrup. Der gøres opmærksom på, at der ikke er tale om en egentlig campingplads. Sovepose skal medbringes.
De lejede campingvogne kan opvarmes med gas. Der er ikke havemøbler eller køkkenudstyr i vognene. Der er bad og toilet i Gistruphallen 50-100 meter fra pladsen.
Indkvartering på campingpladsen forudsætter samtidig tilmelding til bespisningen, som finder sted i Gistruphallen. Inkluderet i arrangementet er alle måltider fra torsdag morgen til søndag morgen, dog ikke frokost fredag, som er udflugtsdag.
Bemærk:
Campingvognene er kun for forældre og mindreårige søskende. De ledere, der har ansvaret for spillerne, skal indkvarteres på en skole sammen med spillerne.
Pris pr. person: DKK 395, hvilket dækker forplejning. Der ydes rabat til mindre børn.
Hertil kommer:
· leje af 4 personers campingvogn: DKK 1.600 eller
- leje af lille standplads til egen campingvogn: DKK 600 eller
- leje af stor standplads til egen campingvogn og fortelt: DKK 1.000
B. Hotel Scandic
Hotel Scandic er beliggende ca. 5 km fra Gistrup. Gæsterne skal selv sørge for transport. Der er busforbindelse til Gistrup hver halve time.
Morgenmaden indtages på hotellet, øvrige måltider ved stævnecentrum.
Priser pr. nat: Enkeltværelse DKK 685, Dobbeltværelse DKK 885, 3-sengsværelse DKK 1.085 inkl. morgenmad. Der er bad og TV på værelserne.
Pris pr. person: DKK 315, hvilket dækker supplerende forplejning.
Reservationen skal foretages hos LKB-Cup, ikke hos hotellet